Nordija Logo

Hvad er IP-TV?

Hvad er forskellen på IP-TV og andre former for digitalt TV? Har du brug for at genopfriske din viden om digitalt TV, får du en kort introduktion her.

Tekst: Steffen Bering Jensen. Foto: Christopher Roos

Præcis som det er sket med musik og film er også TV godt på vej til at blive digitalt. Digitalt TV fra sendemaster er introduceret, og det analoge sendenet i Danmark bliver lukket i 2009. Satellit-modtagere er også i stort omfang digitale, mens det går lidt langsommere med at få Kabel-TV kunder over på digital teknik. Disse teknologier dækkes omtrent af standarderne DVB-T (terrestial), DVB-S (satellite) og DVB-C (cable).

Ikke alt digitalt er interaktivt
Selv om de tre nævnte teknologier er digitale, har de typisk ikke tilbudt væsentlige interaktive muligheder. Når man modtager TV fra sendemaster eller satellit, er der ikke umiddelbart en såkaldt "returvej", så seeren kan styre mere end simpelt kanal valg, tekst-tv eller tilsvarende.

TV-signaler fremført over et kabelnet giver helt andre muligheder for interaktivitet ,og typisk vil det samme kabel blive brugt til både Internet, telefoni og TV.

I dag er der tre typer kabel i spil: telefonkabel (xDSL), kabel-tv (coax) og fibernet. Mens fibernet er rent digitalt og bruges med den IP protokol, som er fundamentet for internettet, bruges de andre typer til et mix af analoge signaler og IP trafik.

IP alene er en almindelig internetforbindelse. Hertil kommer så IP-telefoni og IP-TV som altså kan fungere på alle netværk der tilbyder IP trafik. Det kræver imidlertid en netværksforbindelse med høj hastighed at få IP-TV til at fungere godt, helt op til 20 Mbit/s hvis det skal være helt i top.

Case: Profiber
Nordija har leveret Profibers IP-TV-løsning. Profiber udbyder digitale TV-pakker og snart også en webbaseret videobutik til sine kunder.
Læs: Profiber: Eventyret om fremtiden
IP-TV-løsninger fra Nordija
Fundamentet for Nordijas IP-TV løsninger er baseret på en egenudviklet, skalérbar platform. Læs mere om fokusOn. 
Læs: Individuel IP-TV- løsning