Nordija Logo

Digi-TV: Interaktivt TV til alle

Den 31. marts 2006 blev digitalt tv fra sendemaster introduceret i Danmark og med det: et nyt kapitel i dansk TV historie. Sideløbende med en politisk beslutning om at afvikle det analoge sendenet med udgangen af 2009, blev opgaven med at etablere og udbygge det digitale sendenet lagt i hænderne på DIGI-TV, der ejes af DR og TV2 i fællesskab.

For den almindelige TV-seer er der betydelige fordele i skiftet fra analogt til digitalt tv, også kendt som DTT og DVB-T. Foruden en betragtelig udvidelse af antallet af kanaler tilbyder digitalt TV en højere kvalitet på billede og lyd. Med digitalt TV får brugeren også nye muligheder for interaktivitet på skærmen.

Det var netop på området for interaktive tjenester, at Nordija bistod DIGI-TV. Opgaven bestod i at udvikle to MHP løsninger: En ‘launcher’, der er brugernes indgang til de forskellige kanalers MHP- tilbud samt en
elektronisk programoversigt (EPG). Udfordringen i de to løsninger var dels at udvikle en generisk navigation, som alle modtagere, uanset set-top boks og fjernbetjening, kunne anvende. Dels at udvikle en EPG på tværs af TV-kanalerne.

MHP programmer skrives i Java og afvikles på set-top bokse – begge områder ligger indenfor Nordija´s kernekompetence. Alligevel var der en god del pionérarbejde i opgaven, da et egentligt DTT netværk ikke eksisterede i forvejen.

Dertil kom, at tidsrammen var stram, hvilket krævede absolut effektivitet fra dag ét:

”Vi havde ca. 9 mdr. til projektet, og de nye digitale tjenester SKULLE være med, når vi lancerede løsningen”, fortæller leder af DTTprojektet Peter Mølsted, DIGI-TV. ”Nordija arbejdede med adræt projektstyring, og jeg
oplevede, at Nordija ikke bare var effektiv i processen men også leverede en meget høj kvalitet indenfor tidsrammen. Folkene i Nordija er håndværkere i ordets mest positive forstand og firmaets styrke er, at det har
knowhow i alle dele af processen: fra design af applikationer over brugerinterface til driftskrav.”